Ny rytter i TCR
Hvis du har lyst til at prøve om cykling er noget for dig, så anbefaler vi at du møder op på en klubaften, eller kontakter en fra bestyrelsen.
Allerede første gang du kommer til træning, skal du huske følgende:
- Cykelhjelm
- Dunk med vand/saft
- Tætsiddende sportsbukser
- Ekstra cykelslange
Der er mulighed for at låne en cykel af klubben, hvis ikke man har en.
Tøjet skal naturligvis tilpasses vejret, men husk at man er aktiv hele tiden.
Det er også en god ide at medbringe en müslibar.
Gearing
For at beskytte unge rytteres knæ, er der regler for hvor tungt gear cyklen må have. Det betyder at det tungeste gear på cyklen højest må bevæge cyklen en vis distance ved 1 pedalomdrejning.
Det er her meget vigtigt at nævne at nedenstående kun gælder ved dækstørrelse 700x23C.
Klasse | Distance | Anbefalet gear |
---|---|---|
U11 | 5,89 | 39-14 |
U13 | 5,89 | 39-14 |
U15 | 6,35 | 42-14 |
U17 | 7,01 | 46-14 |
U19 | 7,93 | 52-14 |
Lånecykel
Klubben har et begrænset antal cykler til udlån den første sæson, disse kan lånes mod et mindre beløb.
Leje: | 500 kr |
Husk at passe cyklen ved at vaske den engang imellem og smøre kæden.
Medlemsfordele
Ryttere med konkurrencelicens kan årligt købe klubtøj for 1500kr.
Startgebyr til de 5 første gennemførte løb betales af klubben.
Licensløb
Har du lyst til at køre cykelløb under DCU, skal du have en licens.
- Først skal du oprette en profil på medlem.cyklingdanmark.dk, husk at have et foto klar.
- Dernæst skal du købe og aktivere en chip, følg vejledning på dcu’s hjemmeside
- Nu kan du købe en licens, samt kæde den sammen med chippen.
- Du er nu klar til at melde til løb på medlem.cyklingdanmark.dk.