Fællesspisning og klubaften

Der afholdes fællesspisning og klubaften den anden onsdag i hver måned. Spisningen starter kl. 18.00 og alle medlemmer og deres familie er velkomne til at komme. Vi håber at så mange som muligt vil deltage hver måned.

Det koster 50 kr. per deltager, som indbetales via MobilePay søndagen før…

Efter vi er færdig med at spise afholdes der klubaften. Det starter ca. kl. 19.00, så hvis man ikke har mulighed for at deltage i spisningen, kan man komme og deltage i klubaftenen.

På klubaftnerne kan indeholde nogle af disse punkter:

  • Seneste nyt fra bestyrelsen
  • Nye medlemmer (eller interesserede) kan komme og få en snak om mulighederne i klubben, og blive meldt ind hvis de vil.
  • Temaaften eksempler: Hvordan vedligeholder man sin cykel, Kost og ernæring i cykelsporten, Foredrag med eliterytter, Licensløb – er det noget for mig? og andre spændende temaer
  • Hyggesnak over en kop kaffe
  • Prøvning af tøj
  • Og andet

TCR Træningslejr

TCR tager hvert år, gerne i påsken, på en uges træningslejr.

Man kan tage afsted hele familien, men det er også muligt for den enkelte rytter at deltage.

DCU Træningsweekend

Hvert år i marts afholder DCU en træningsweekend for børn og unge fra hele Sjælland.

Det er trænerene der tager afsted med børnene. Der skal dog bruges nogle hjælpere for at det hele kan gå op.

Der bliver hygget på tværs af klubber, holdt foredrag og trænet en masse. Weekenden sluttes af med et cykelløb, hvor forældre m.m. er velkomne.

Klubben betaler udgiften for deltagelse.

TCR Træningsweekend

I foråret holder vi selv en træningsweekend hvor vi træner intensivt og har det hyggeligt sammen.
Klubben sørger for frokost begge dage.